NielsLauritsHøyensLevned_1872

360 Enhver, der saa Restavrationsarbejdet i Viborg, blev slaaet af den rene Skjenhed, der udtalte sig i denne simple romanske Kirke, og af den Dygtighed, hvormed man rejste den paa ny. Men hvorledes skulde de store Summer, der behøvedes dertil, skaffes til Veje? Hvor var dette muligt i det fattige Danmark, som efter Wiener-Freden var blevet endnu fat­ tigere? Man tænkte allerede paa at standse Arbejdet og lade sig nøje med hvad der var gjort. Naar man bragte Choret og Korset under Tag tilligemed de to nærmeste Fag af Langhuset, der behøvedes for at støtte hint, vilde allerede dette afgive en rummelig Kirke for en lille Kjøb- stad; Resten kunde saa enten rives ned, som i Mariager, eller blive staaende som Ruin, som i Trondhjem. Men ogsaa disse, den forknytte Materialismes Betænkeligheder, bleve overvundne. Rigsdagen gav i Begyndelsen af 1868 sit Samtykke til, at der af andre Kirkers Midler maatte anvendes en Sum af 100,000 Rdlr. til Kirkens Gjenop- førelse, naar 80,000 blev skaffet til Veje ved private Bidrag. Til Opnaaelse af dette Ojemed tillod Ministeriet Om­ sendelsen af en Collect i Jylland. »Fædrelandet« for 4de Fe­ bruar 1868 indeholderen varmAnbefaling for denne. Efter en kort Fremstilling af Viborg Domkirkes Historie udtaler den det Haab, at den udsendte Collect vil nyde god Fremme. »Men« tilføjer den, »vi indse hverken Nødvendigheden eller Rigtigheden af at indskrænke den til Nørre-Jylland. Saa- danne Minder ere det danske Folks Fælleseje; vi maa alle frede og værne om dem, og jo mindre vort Fædreland er blevet, des stærkere maa Sammenholdet i Ondt og Godt mellem dets Dele være. Vi tro derfor, at Collecten for Viborg Domkirke bør fremmes over hele Riget, ikke mindre