NielsLauritsHøyensLevned_1872

361 i -Østifterne end paa Halvøen.« Kunde man ogsaa tænke sig noget mere forunderligt, end at dette Nationalfore­ tagende efter at have overvundet alle andre Hindringer, endnu tilsidst skulde have at kæmpe med en bornért Pro­ vinsialisme og Separatisme? Der indkom strax enkelte Bidrag fra Kjøbenhavn og øerne; men de Fleste ventede paa en almindelig Opfordring; Sagen var jo næsten stillet saaledes, som om Jyderne ikke ønskede Under­ støttelse udenfra. Langt om længe gav Ministeriet sit Minde til at Collecten maatte bæres omkring i hele Landet. Indsamlingen foretoges paa nogle Steder lunkent eller slet ikke; men i det Hele — det være sagt til det danske Folks Ære! — lykkedes den, og den forlangte Sum indkom paa nogle faa Tusinder nær. Saa tog man atter fat paa Arbejdet med Kraft, og om faa Aar tør vi haabe at se det fuldendt. Man havde glædet sig til endnu en­ gang at se Høyen i Viborg ved et kirkehistoriskMøde, og høre ham tale ikke blot om, men ogsaa i den gjenrejste Kirke. Døden kom ham i Forkjøbet; han saa ikke det Værk færdigt, som for en saa væsentlig Del skyldtes ham. Det var ham, der fra først af havde sat Sagen i Gang, og siden havde arbejdet for den med al den Energi, han var i Besiddelse af; hans Raad og Anvisning ledede Byg­ mesteren under Restavrationen, og de Angreb, man gjorde paa dette Foretagende, stiledes for det Meste imod ham personlig. Man kan saaledes ikke med Uret kalde det hans Værk, og naar Kirken engang staar der i sin rene og højtidelige Skjønhed, da vil den ogsaa staa som et Minde om hans Virken. Længe skal man lede efter et ædlere Minde! I 1859 holdt den kirkehistoriske Forening sit Mode i