NielsLauritsHøyensLevned_1872

350 Anskuelser om sit Emne, uden at gjore sig selv det Spørgs- maal, om Nogen er hjemme i disse Anskuelser; han be­ handler de tørrere Sider af sin Videnskab, Spørgsmaal om chronologiske Enkeltheder, omKunstværkernes ydre Skjæbne o. s. v. med en Brede, som undertiden vistnok har været trættende for Flertallet af Tilhørerne. Kort sagt, han fremdrager alle de Sider af Sagen, som have vundet Be­ tydning for ham paa hans Vandring gjennem Emnet, og som maaske kun ere synlige fra den Højde af Kundskab, hvortil han har arbejdet sig op. For saa vidt kunde ikke det strængeste videnskabelige Foredrag være mindre popu­ lært anlagt end hans. Det var heller ikke alene (Jen blandede Tilhørerkreds, som forhindrede ham i at være imødekommende imod et lavere Trin af Fagdannelse; det var efterhaanden blevet ham til Vane, ogsaa naar man talte alene med ham, at forudsætte, at Enhver i Grunden havde de samme Forudsætninger for Forstaaelsen af en Sag, som han selv havde. Han var bleven vant til at undervise mere gjennem Enetale end gjennem Samtale. Idet han saaledes ikke spurgte efter sin Tilhørers Stand­ punkt eller søgte at indlade sig paa det, kan det ikke nægtes, at han overlod Alt, hvad man kunde kalde fore­ løbig Orientering, til Tilhøreren selv, og at saaledes Meget af hvad han meddelte, maatte falde dødt til Jorden for de Fleste, hvor livfuldt det end blev fremsat. Man kunde maaske saaledes beskylde Høyens Forelæsningsmaade for en vis Mangel paa vis økonomi og mene, at han selv kunde have gjort Mere for det endelige Udbytte, for at det Stof, som han meddelte, tilegnedes som sammenhæn­ gende Kundskab. Og dog — hans Tilhørere vare maaske næppe bievne saa umiddelbart og kraftigt elektriserede af