NielsLauritsHøyensLevned_1872

hans egen Varme for sit Emne, hvis han gjennem Reflexion skulde have omsat sin Meddelelsesmaade i andre Former.«

Hvor naturligt var det ikke, at man ogsaa i andre Kredse ønskede at høre Forelæsninger af Høyen? Hvert enkelt Foredrag besad ikke blot en sjælden Afrundethed i Formen, men ogsaa et saa frisk og fyldigt Indhold, at Tilhørerne næsten altid gik bort med et rigt og levende Billede deraf. Høyen var ogsaa villig nok til at holde slige Foredrag; han forlangte kun et ikke uhensigtsmæssigt Lokale, og den fornødne Ro til Forberedelsen. Studenterforeningen glædede sig oftere ved slige Foredrag. I Begyndelsen af Halvtredserne holdt han der en Forelæsning over Thorvaldsen; i 1858 holdt han 3 Fore­ læsninger over den danske Konsts Historie; i 1863 et Foredrag om national Konst, som blev stenograferet. Senere holdt han en henrivende Forelæsning over den franske Maler Hippolyte FJandrin og hans interessante Billeder i Kirken S. Vincent de Paul i Paris, og tilsidst et mærke­ ligt Foredrag om Fremstillingerne af Døden i Oldtiden og Middelalderen, hvori Orcagnas Maleri i Pisa og Holbcins og Andres Dødningedanse spillede en Hovedrolle. En anden Forening, hvori han i den senere Tid næsten en Gang om Aaret holdt et Foredrag, var Arbejderfor­ eningen af 1860. Dette Selskab, der har stiftet saa stor Nytte ved Udbredelse af Dannelse og aandelig Sands i Haandværkerstanden, var noget nær hans kjæreste Pub­ likum. Han kunde tale til dem om Lionardo da Vinci, om Horace Vernet, om Danmarks kirkelige Monumenter og Viborg Domkirke, kort om Emner, som mange »Dan

Made with