NielsLauritsHøyensLevned_1872

349 Mysterier. Hans Tilhørere ville have i ganske frisk Minde hans Forelæsning om Jakob Jordaens i afvigte Foraar, som sluttede med en saa henrivende Veltalenheds-Svada til Forsvar for den djærve, ugenerte og brede Humor, en Aandsevne, som Hoven altid tog sig af med særlig Sym- pathi, hvor den, som hos denne Konstner, var parret med et dybt og varmt Gemyt. Og man betænke, at disse Exempler ere tilfældig valgte iblandt de allersidste Aar af hans mere end fyrretyveaarige Docentvirksomhed! Jeg véd at han i 16 Aar har staaet paa den samme Hojde, og de, som have fulgt ham ligefra den forste Begyndelse, sige, at haps Veltalenhed snart udfoldede sig med hele sin Magt.*) At Høyens Foredrag øvede saa stor Tiltrækning paa saa vid en Kreds af Tilhørere, det beroede egentlig paa det poetisk-geniale Fluidum, hvoraf de vare gjennemstrøm- mede, og paa Talerens mærkelige Gave til at fortælle og skildre, thi Høyen gjorde paa sin Side intet Forsøg paa at popularisere Videnskaben, i alt Fald ikke i sine regel­ mæssige Forelæsninger paa Charlottenborg. Hans Tilhorer­ kreds omfattede jo saa forskjellige Arter og Grader af Dannelse, at det blev ligefrem umuligt for Docenten at af­ passe sin Undervisning efter et bestemt Dannelsestrin. Han skyede heller ikke i mindste Maade at indlade sig paa lange Undersøgelser af Problemer, hvis Betydning maaske saa godt som Ingen blandt Tilhørerne havde For­ kundskab til at fatte; han analyserer andre Forskeres *) Da Høven engang havde holdt et Foredrag over Maribo Kirke i et Møde af det kirkehistoriske Samfund, ytrede en Spøgefugl af en laalandsk Præst til sin Sidemand: »Han taler godt! Han taler virkelig meget godt! — Næsten som det kunde være en Præst».