NielsLauritsHøyensLevned_1872

348

Betydning for Foredragets Indtryk. Hvor livligt fulgte ikke dette Ansigt, som ingenlunde var smukt, snarere lidt barokt i sin Form, med enhver af Talens Bevægelser! Hvilket Spil i dette lyse og skarpe -Øje, hvor fin og ud­ tryksfuld en Bevægelse i alle do Smaatræk, som omgav det, især naar han var polemisk stemt, naar han trak Brynene sammen, gjorde Munden bredere, og med drillende Lune gik løs paa en eller anden Fordom, som krænkede Noget, der var ham dyrebart! Iveren for at gjengive et Indtryk klart og levende kunde tidt fremkalde.en uvilkaar- lig Mimik, der egentlig kunde være lidt vovet af en ældre Mand af Høyens markerede Ydre, men som under Ordets Flugt og Tankernes Strøm kunde gjøre sin fulde Virkning. Han var i Sandhed det levende Ords Mand; han kunde male, han kunde fortælle, stemme, begejstre, henrive, som vistnok Faa have kunnet. Mange ville erindre, med hvil­ ken Finhed og Ynde han en Aften for nogle Aar siden i Studenterforeningen fortalte Hippolyte Flandrin’s Levned, hvorledes han forstod at vække den Stemning af ædelt Vemod, som var ejendommelig for dette Konstnerliv, og Mange ville erindre det glimrende, næsten kaade Lune, hvormed han engang i Antiksalen i Anledning af Kafaels Frescobilledor i Farnesina fortalte Amors og Psyches Historie efter Appulejus. En Kække af 5—6 Forelæsninger, hvormed han i 1865 indledede den florentinske Konsts Historie, og hvori han gjennem en Mængde af enkelte Træk gav et Billede af Nationen og Tidsalderen, have kunnet vidne for hans Tilhørere om hans Gaver til For­ tælling og Skildring, og hans Fortolkning af Kafaels Disputa og Skolen i Athen (ved Nyaarstid 1866) kan minde os om hans Indvielse i Konstens dybere og vanskeligere