NielsLauritsHøyensLevned_1872

Iver Krigens Gang i alle Enkeltheder, og samlede Bidrag dertil saa omhyggelig, som om han skulde skrive dens Historie. Ogsaa den følgende Tids politiske Udvikling med dens Skuffelser og dens Slingringer fulgte han neje, men han talte næsten hellere om alt Andet end om Politik. Han havde ogsaa her sin Overbevisning, men han vidste tillige, at denne mere var en Frugt af umiddelbar Tro paa Ideens Sandhed end af det grundige Studium og den alsidige Tankedroftelse, han plejede at kræve som Grundlag for en Discussion, og han vidste, han kunde let blive for heftig i Ordstrid. Endnu en Gang, i 1864, skulde han se Krigen bryde ud over sit Fædreland, og denne Gang i den for­ færdeligste Skikkelse; han skulde se Vennerne svigte lige over for den overmægtige Fjende; han skulde se Styrer­ nes Kraft brydes under de haarde Tilskikkelser; han skulde se Charaktersvaghedens Kræftskade, som en Folge af de uafbrudte Nederlag, bestandig gribe videre om sig. Han haabede endnu bestandig, saalænge der var Mulighed for Haab; men efter Tabet af Als maatte han med knust Hjerte boje sig under Nødvendigheden og væbne sig med Taalmodighedens Jernpantser. Og han kunde det; thi han var ogsaa i denne Henseende en Mand. Han tog ivrig fat paa sine Forretninger, rejste om til Kirkesyn paa øerne, havde Tilsyn med Restavrationen af Maribo-Kirke, og gjorde Indstillinger om Nødvendigheden af at tage alvorlig fat paa Kallundborg og Ringsted Kir­ ker. Sommerferien gik hen i død Stilhed paa Nysø, og da han i September kom tilbage til Kjøbenhavn, skrev han til en god Ven: »Selv her, i mit eget Hjem, vil det