NielsLauritsHøyensLevned_1872

334

Hyggelige ikke rigtig indfinde sig, skjøndt Læne- og Gynge­ stolen er lige saa magelig som den plejer at være, Spur­ vene komme lige saa ofte som ellers ved Vinduet, Inva­ lidernes Lirekasser give accurat de samme Stykker og Bødkerens Hamre gaa aldeles i den samme Takt, oplivende, aldrig trættende. Og det gaar — saavidt jeg mærker — mine gode Venner ikke et Haar bedre. De sysle hver med sit vante Arbejde; de komme til mig, eller jeg kom­ mer til dem — det Sidste gaar kun højst sjælden paa — og saa sidder man tavs og sér paa hinanden, indtil ende­ lig man finder ligesom en Lettelse og en Anledning til at faa Tiden til at gaa ved en Samtale om den besværlige Host eller om Myrer og Bladlus. Samtalen er ligesom Vejret og Tiden tung, indtil der undertiden kan ligesom falde en Solstraale ind, naar Hilckers .dejlige Decoration af Solennitetssalen i Universitetet, eller H. Hansens og Marstrands Malerier i Christian den Fjerdes Kapel i Ros­ kilde kan komme paa Omtale.« — Men Taalmodigheden vandt Sejr. Livets altid gjenfødende Kraft viste sig ogsaa her. Hjertets gabende Saar blev aldrig lægt; Pragerfredens Løfter troede han ikke paa; de franske Journalisters Besøg i 1867 tillagde han ingen Betydning; men urokkelig be­ varede han Troen paa Danmark og Overbevisningen om at det nu mere end nogensinde gjaldt om at ofre Fædrelan­ det al sin Kraft. * Hjertet lærte snart' at slaa de gamle Slag, og Oldingen levede det samme Liv i Videnskab og Ivonst, somYnglingen havde gjort, kun at hans Virkekreds var mere udstrakt nu, og hans Ord lød til stedse videre og videre Kredse. Det er dette Liv i hans sidste Livs­ periode, vi nu ville søge at skildre. Maa det være tilladt at begynde med den mere private Del deraf?