NielsLauritsHøyensLevned_1872

325 hverken turde eller burde tilegne os. *) — Forslaget fandt imidlertid ikke Understøttelse hos Nogen. Generalforsam­ lingen havde hverken Lyst til at skifte Charakter eller til at indlade sig i nogen Polemik med Foreningen for nor­ disk Konst, som den fandt sig aldeles uvedkommende. Og vist er det ogsaa, at begge Selskaber i en Kække af Aar bestod jævnsides, uden at det ene gjorde det andet den allermindste Skade. Selskabet for nordisk Konst talte inden kort Tid over 200 Medlemmer, et Tal, som maa kaldes betydeligt, naar man tager Hensyn til at der slet ikke bødes Medlemmerne noget Vederlag for deres Bidrag? Det var Bestemmel­ sen, at Selskabet skulde sammenkaldes et Aar efter sin Stiftelse; men i Slutningen af Marts 1848 kunde ingen Dansk have Tanker for Sligt. IForaaret 1849, da Vaaben- stilstanden udlob, var Forholdet det samme, og først den 16de December 1849 kom Medlemmerne sammen. Man ærfarede med Glæde, at der allerede var virket ikke ube­ tydeligt. Selskabet besluttede at fortsætte sin Virksomhed lige­ som hidtil, og gjenvalgte Høyen til Formand, og dette gjentog sig siden bestandig. Høyen var ikke blot Stifteren af denne Forening, ikke blot den, hvem man med den største Tryghed kunde overdrage Udførelsen af de Tanker, man arbejdede for, men han var i Virkeligheden Selskabets

*) Se »Konstforeningen i Kjøbenhavn fra dens Stiftelse til 1863.« S. 80 ff. — Løpseren vil for øvrigt næppe have glemt, at Høyen ikke havde lagt særligt Vægt hverken paa den norske Natur eller paa den svenske Historie, men vel paa den i Ansigtstræk, i Livet og Sæderne udprægede Folkeejendommelighed, som han betrag­ tede som hele Nordens Fælleseje.

t