NielsLauritsHøyensLevned_1872

324 at det væsentlig havde været dem om at gjøre at samle Penge­ midler til større, almindeligere Konstforetagender. Stifterne vare efterhaanden bievne trængte mere tilbage; mindre og mindre bleve de Summer, der anvendtes til større Fore­ tagender, og næsten Alt gik til Indkjeb af Malerier til Bortlodning. Det ny Selskabs Stiftelse blev nu betragtet som en Moddemonstration, som et Træk, Høyen havde- gjort, fordi han ikke kunde sætte sin Villie igjennem i Konstforeningen. At Høyen allerede i mange Aar ikke- havde været Medlem af denne Forening, og at det i Sel­ skabet for nordisk Konst ikke blot drejede sig om hint Stridsspørgsmaal, men tillige om noget liélt Nyt, det ænsede man ikke. Et afKonstforeningens ivrigste Medlemmer, men ogsaa en af dem, der altid havde ønsket, at Foreningen ikke skulde anvende alle sine Midler til Bortlodningen, skjøndt han ikke hørte til Høyens Venner, daværende Overrets- Assessor O. Muller, troede at kunne benytte denne Stem­ ning til paa én Gang at reformere Konstforeningen og gjøre det nye Selskab, i hvilket han frygtede en farlig Concurrent, overflødigt. Han stillede paa Generalforsam­ lingen den 29de Februar 1848 det Forslag, at indtil Halv­ delen af Selskabets Indtægter skulde anvendes til Indkjøb af Konstværker, som ikke skulde bortloddes, men danne en Selskabet tilhørende Samling. For at denne kunde faa en bestemt Charakter, skulde man her indskrænke sig til fædrelandske Sujetter; men dette, tilføjer han, maatte ikke forstaaes, som Professor Høyen forstod det, saaledes. at det ogsaa omfattede norske og svenske Emner; den norske Natur og den svenske Historie var Noget, vi