NielsLauritsHøyensLevned_1872

sig ved de modsatte Fortrin, som havde Dybden og Sand­ heden i sig, og som, naar den blev plejet og dyrket grundig og utrættelig, maatte kunne fremskyde de her­ ligste Blomster. Men de Konstnere, der nu engang havde sat sig i Hovedet, at ethvert Skridt af Høyen var et Angreb paa dem og et Forsøg paa at nedsætte dem i Publikums Djne, dem kunde selv Stiftelsen af Selskabet for nordisk Konst bringe i Harnisk; de drog tilfelts derimod baade offentlig og privat, hvor de kunde. Medens »Fædre­ landet« (blandt Andet i en Artikel undertegnet C. W. i Bladets Nr. 77) havde anbefalet det nye Selskab, indeholdt »Kjøbenhavnsposten« for 9de og 10de April 1847 en Ar­ tikel »om Projectet til en saakaldet nordisk Konst«, fuld af Gift og Galde mod Stifteren, men vistnok paa sin Plads i dette Blad, der allerede dengang, under Grimes Ledelse, viste sig gnavent imod enhver sand national Bestræ­ belse. Ogsaa en Del af Konstforeningens Medlemmer be­ tragtede det nye Selskabs Stiftelse som et farligt og imod dem fjendtligt Skridt. De to Selskaber havde jo rigtignok stillet sig en saa forskjellig Opgave, at de syntes fortræffe­ lig at maatte kunne bestaa ved Siden af hinanden; den gamle Konstforening indkjøbte Kunstværker af enhver Art •og bortloddede dem imellem Medlemmerne; Selskabet for nordisk Konst holdt sig til en enkelt Retning, og de kjøbte Konstværker skulde ikke fordeles imellem Medlem­ merne. Det er ikke sandsynligt, at et eneste Medlem har forladt den ældre Konstforening for at gaa ind i den ny. Men vred var man alligevel. Man vidste, at Konstforeningens første Stiftere, og navnlig Høyen, i sin Tid kun havde optaget Lodtrækningen som en Indrømmelse til Medlemmerne, og