NielsLauritsHøyensLevned_1872

316 Røgstue, der fortæller Eventyr, saa Børnene glemme Alt over Fortællingen, og Forældrene more sig over deres Spænding. — Høyen troede i denne Udstilling at se et vig­ tigt Skridt til en nærmere Samvirken af Konstnere i Nor­ den, og liaabede at det vilde blive fortsat fra andre Sider. »Vilde det«, saaledes slutter han, »frembyde synderlige Vanskeligheder at foranstalte hvert andet Aar i Christiania, hvert andet Aar i Kjøbenhavn en samlet Udstilling af norske og danske Malerier? Og dersom det lykkedes, skulde da ikke, med Hensyn til Sverig, den gjensidige Interesse være saa stor, at disse toaarige Udstillinger kunde gaa over til treaarige, og at man saaledes hvert tredie Aar i enhver af de tre Hovedstæder, Christiania, Stockholm og Kjøbenhavn, kunde blive bekjendt med Ivon- stens Gang og Udvikling paa Hovedpunkterne i Norden? E 11 saadan Samvirken vilde væsentlig bidrage til at give den nordiske Konst mere Sammenhold, og den kraftigere Genius, hvor han saa fremtraadte i de tre Lande, vilde da, selv indenfor Nordens Grænser, hurtigere og lettere kunde bryde sin Bane.« — Disse Ord kunne med Føje gjentages den Dag idag. Men Høyen, der med Glæde havde hilst Skandinavis­ mens forste livlige Skridt, der havde fulgt dens Udvikling med fast Tro og havde delt de Unges Forhaabninger, havde ogsaa den Sorg at se den falde mat til Jorden i det Oje- blik, da den syntes at skulle blive til Virkelighed. I 1S66 maatte han skrive til en god Ven i Udlandet: »Skandi­ navismen bliver ved — og det i alle tre nordiske Riger — snarere at skræmme som en Bussemand, end at hilses som en god Engel«; men derfor tabte han ikke Troen paa dens Berettigelse, og Haabet om dens endelige Sejr.