NielsLauritsHøyensLevned_1872

315 tildels bærer fremmed Mærke« (Diisseldorfer-Skolens) »dette« siger han »er den ligefremme Følge af at det vaagnende Talent maatte søge den Vejledning i Udlandet, som Hjem­ met endnu ikke kunde med Skolebliver først da at laste, naar den røber sig i slavisk Efterligning, naar ikke alene Penselen skal have et vist Svingog Paletten cn vis Tinterække, men ogsaa -Øjet skal have sin bestemt farvedeBrille for at modtage Ind­ trykket«.'Anvendelsen af denne almindelige Sætning over­ lades til Læseren eller Betragteren; han fandt saa meget mindre Anledning til at dvæle ved hvad der i denne Hen­ seende ikke behagede ham, som han haabede, at saa betydelige Talenter som Tiedemann og Gude, der endnu var i deres fulde Ungdomskraft, efterhaanden vilde blive mere selvstændige. Men uden Hensyn til denne fremmede Paa- virkning fremhæver han i Almindelighed Nordmændenes For- kjærlighed for Farve-og Lysvirkning, og særlig Gudes fine Sands for de forskjellige Naturstemninger, det Glimrende og Blinkende i Sommerdagen paa Hardangerfjorden, hvor man mellem Birkestammernes hvide Gitter sérLandskabet svømme i den dunstsvangre Sommerluft, det Simple og Beskedne i hans Foraarslandskab, det Hyggelige i Skovbækken, hvis mangfoldige Bevægelser forfølges indtil det Yderste; han beklagede kun, at den samme Omhyggelighed ikke var bleven anvendt allevegne, og at navnlig Forgrundene ofte vare forsømte. Han fremhæver Tiedemann s smagfulde maleriske Behandling, og hans grundige, alvorlige Opfat­ telse af Charaktererne, hvad enten det er den gamle Bonde, der læser op af Bibelen for sin Hustru, saa fast, saa alvorlig, at man kommer til at tænke paa Mændene i de gamle Sagaer, eller det er Bedstemoderen i den fattigo

give«. »Paavirkningen af en fr