NielsLauritsHøyensLevned_1872

317 De Tanker, Høyen havde udtalt i sit veltalende Fore­ drag i Skandinavisk Selskab den 23de Marts 1844, deltes af mange af hans Venner. Dette havde ikke blot sin Grund i at han selv saa tidt og saa kraftigt havde anbefalet dem, men ogsaa i at de hang sammen med hele Tidens Retning. Det var Tidens egne Tanker, der efterhaanden vare modnede, og som han nu gav Klarhed og Bestemt­ hed. Thi det var jo ikke blot paa Statens, men ogsaa paa Konstens og Videnskabens Omraade, at Folkene fik Mod til at gjore deres egen Villie gjældende. Allevegne forlangte man baade af Videnskaben og af Konsten, at de skulde staa i inderlig Sammenhæng med Folkets eget Væsen, eller med ét Ord, at de skulde være nationale. Men Danmark var ikke det Land, hvor denne Stemning var stærkest, og mindst naar det drejede sig om Konst. Det store Publikum var endnu langt fra at have Øjet opladt for Konstens betydning; det morede sig over den som over anden Stads, men det elskede den ikke. Stort var Tallet af dem, der strax blændedes af det Glimrende, af det, der viste Virtuositet i en eller anden Retning, hvor svagt det end kunde være i hvad egentlig kom an paa, og hvor usandt det end var. Dette havde vist sig paa de aarlige Konstudstillinger, hvor middelmaadige Billeder fra Udlandet, navnlig af Diisseldorfer-Skolen, havde tiltrukket sig en ufortjent Opmærksomhed. Hoyen fandt, det var paa Tiden at gjore et virksommere Skridt til at hævde vor Konst som ver egen Aands Ejendom, og til at bringe baade Konstnere og Publikum til klarere Bevidsthed om hvad Konsten kunde og skulde virke. I Vinteren 1846—47 havde Hoyen for en talrig Til­ horerkreds af Konstnere og Konstens Venner holdt en