NielsLauritsHøyensLevned_1872

291

ikke kunde bringes i Samklang med Beskaffenheden af Konstforeningen som et privat Selskab. Galleriet vedblev at bestyres af Thomsen og Høyen indtil Conferentsraad Thomsens Død den 21de Maj 1865, og derefter af Høyen alene. Ministeriet fandt, hvad der jo ogsaa synes at følge af sig selv, at der ikke var nogen særlig Grund til mere ved Billedgalleriet end ved andre Samlinger at lægge Bestyrelsen i Fleres Hænder, og Høyen blev ene Direktør for Samlingen. Men paa samme Tid mente den daværende Kirke- og Undervisningsminister, Rosenørn- Teilmann, at burde gjøre den i Publikum udbredte Stemning­ enIndrømmelse, og »forat fjerne Muligheden af at en Direktør skulde ved Indkjobet af Billederne til Samlingens Forøgelse gaa i en ensidig Retning«, udvirkede han den 27de Februar 1866 en kongelig Kesolution »for at der skulde tilforordnes Direktøren nogle Mænd før at deltage i For­ slaget om det aarlige Indkjøb«. Høyen selv var glad over at der var fundet et saadant Middel til at stoppe Munden paa de højrøstede Klagere. Han brød sig ikke om at være eneraadende, naar han blot maatte have Lov til at udtale sin Mening om hvad der var Ret, og at begrunde den lige over for Mænd, der havde Villic til at høre ham. Dette Hverv, at deltage i Forslaget om det aarlige Indkjøb, blev overdraget Generalpostdirektøren, Grev S. Daneskjold-Samsø, Baron Rosenørn-Lelm, Professor, Dr. med. E. Hornemann og Capitain, Brygger Jacobsen. Disse Mænd havde alle den største Agtelse for Høyens Indsigt og hans Charakter, og i de 4 Aar han endnu levede, arbejdede de sammen i største Endrægtighed.

19*