NielsLauritsHøyensLevned_1872

242

Det første Aar anvendtes paa Sjælland, Falster og Møen. Nordsjælland kjendte han saa temmelig; nu be­ gyndte han med den østlige Del af Den og gennemsøgte Herregaardene og Landsbykirkerne paa Strækningen mellem Kjoge og Præstø, Storeheddinge og Ringsted. Derfra gik han til Holbæk og Kallundborg, og gjennemgik med samme Nøjagtighed hele den vestlige Halvdel af Den. Falster og Møen dannede Slutningen. Hans Dagboger, der bevares i det antikvarisk-topografiske Arcliiv, ere rige paa Notitser og Tegninger fra denne Rejse. Til de interessanteste Med­ delelser vilde jeg henregne Optegnelserne om de gamle Kalkmalerier i T j u s t r u p Kirke, de smukkeste og betyd- ningsfuldeste, Hoyen havde sét af den Art i Danmark. Nu ere de ved den sidste Restavration begravede under en tyk Overhvidtning, og naar engang atter en senere Slægt drager dem frem paa ny, ville maaske kun svage Spor af dem være tilbage. Da Hoyen i 1832 gjorde Præsten i Tjustrup opmærksom paa disse Maleriers Betydning, anede han næppe, at de en Menneskealder senere, formodentlig under en anden Præst og en ny Kirkeejer, skulde for­ svinde for Hvidtekosten, men — advaret derimod har han, og det med Fynd og Klem. Hvor ivrig han var i denne Henseende, derom fore­ ligger netop fra denne Tid et interessant Vidnesbyrd i en Artikel i »Dansk Ugeskrift« Maj 1833. »Til Vaaben mod Vandalerne« hedder don. Det er en Oversættelse af en Artikel af Victor Hugo, der med sin ustyrlige Hensynsloshed og lynende Veltalenhed revser og hudflette]’ sine Landsmænd, fordi de mishandlede og nedrev Fortidens Bygningsmonumenter. Hoyen selv kunde ikke falde paa at bruge et saa heftigt Sprog i hvad han lod trykke; men