NielsLauritsHøyensLevned_1872

241

Taknemmelighed. Det var en fordringsløs Vennekreds, som besjæledes af den samme Aand. Medens de Unge begjærlig lyttede til Mesterens Tale, vaagnede de slumrende Tanker i deres egne Sjæle, og der var ikke mange Sæde­ korn, som ikke faldt i god Jord. Efterhaanden blev imid­ lertid, som vi have sét, ikke blot Konstnerkredsen udvidet, men ogsaa Ikke-Konstnere fik Adgang til Fredag-Aftenerne, og det kunde endog hænde, at disse var det overvejende Tal. Derved blev Selskabets Charakter unægtelig noget forandret, men det var dog kun som en rigere Udvikling af det Tidligere. Det var ikke mere en bestemt sluttet Kreds, men det var en Samling af højst forskjellige og selvstændige Kræfter, der alle følte sig tiltrukne af det samme Midtpunkt. Saalænge Høyen levede, vedblev hans Venner at samles i hans Hus om Fredag Aften. Konst og Litteratur, Hjem­ met og Udlandet, Fortid og Nutid, Spøg og Alvor mødtes da i en broget Krans, altid behersket af Høyens aandrige og elskelige Personlighed. Syvende Kapitel. Tredie og fjerde Rejse i Danmark, 18)12 og 18)1)1. Rejse til England 1835. Konsttoreningen. Rejse til Nederlandene og Paris 183G. Høyens Undersøgelsesrejser omkring i Danmark, der i 1831 vare bievne afbrudte, fordi man krævede hans Tjeneste paa Frederiksborg, fortsattes i de to følgende Aar. Den 28de April 1832 bevilgede Kongen ham i dette Øjemed en Understøttelse af 300 Rdl. aariig i 2 Aar. 1G ✓