NielsLauritsHøyensLevned_1872

ren, som dengang var Præst i Haderslev, skrev han: »Ak, kjære Yen, det nytter Intet, at De kalder mig Deres Lærer. Jeg véd altfor vel, at det har jeg aldrig været, uden for saa vidt som jeg er den Ældre, men at jeg i ovrigt med lige saa megen Føje kunde kalde Dem min Lærer, da jeg, hver Gang jeg har været sammen med Dem, altid har modtaget nye og gode Indtryk, lært noget Nyt, følt et nyt, rigere Liv i mig.« Fibiger havde dog ikke Uret i at kalde ham saaledes. Høyen var jo lige- saa godt hjemme i Poesien og dens Historie, som i Kon­ sten og Konsthistorien, og hans Domme om Digternes Værker vare lige saa træffende, ligesaa fine og grundige, som om Konstnernes. Og dette æsthetiske Klarsyn var forenet med den nøjagtigste Kundskab til og det aand- rigste Blik paa Historien, saa at hans Udtalelser for en­ hver den, der beskjæftigede sig med Emner fra forgangne Tider, fik en uvurdérlig Betydning. Hvad hans Yens nye Digterværk, »Kors og Kjærlighed« angik, hvori han saa uventet havde sét den bibelske Digter anslaa Middelalderens Kæmpevisetone, da glædede han sig inderlig oveiJ det dybt grebne, paa én Gang rørende og forfærdelige Billede fra Middelalderen, han havde manet frem, og over de skjønne Toner, hvori han havde udsunget det; men han skjulte ikke for sin Ven, at han ikke betragtede det som et fuldendt Konstværk, at han kunde ønske Compositionen noget simplere, Figurernes Omrids noget skarpere tegnede, den lyriske Fylde mindre sprudlende, ja hist og her endog Vcrseformen erstattet af Prosa, kort, at det Hele forekom ham mere musikalsk end plastisk. De nedenfor aftrykte Breve ville give Læseren en fuldstændigere Forestilling om hans Kritik ogsaa i denne Henseende. 1 1859 blev Fibiger forflyttet til Kj ©benhavn, og nu