NielsLauritsHøyensLevned_1872

237

tage sig af dem med lignende Interesse. J a c o b He lm s, Ph i l i p We i l b a c h , J u l i u s L a n g e og Emi l Bloch ville vidne med mig, at han har været en fortrinlig Lærer. Helms blev under hans Vejledning den grundigste Kjender af Middelalderens Bygningskonst i Danmark, og de to, hvem det blev givet at fortsætte hans Virksomhed, Lange som Docent i Konsthistorie, Bloch som Bestyrer af Billed­ galleriet, ville vide at lade hans Aand og hans viden­ skabelige Grundighed gaa i Arv til Efterslægten. Men Høyen havde ogsaa Disciple af hélt anden Art. I Slutningen af Aaret 1858 udkom der en Bog, som uden Tvivl er mindre bekjendt i den danske Læseverden end den for­ tjener at være, »Kors og Kjærlighed, en Familie-Tragedie af J o h a n n e s Fi bi ge r . « Bogen er dediceret »til Hr. Professor N. L. Høyen fra en taknemlig Discipel.« Høyen havde i en Iiække af Aar kjendt denne Mand, hos hvem Theologiens og Historiens Studium gik Haand i Haand med Kjærlighed til Konst og Poesi. Han havde beundret den Troskab, hvormed det gamle Testamentes Aand og Toner vare gjengivne i »Jeftas Datter« og Meremja« og han havde havt den Glæde at se et saa storslaaet og gribende Digt som »Johannes den Døber« fremstaa. Men heller ikke dette Arbejde havde formaaet at trænge tilbørligt igjennem og bryde den Skal af Vane og Magelighed, der omgav det læsende Publikum. Det havde maaske endog fundet mindst Paaskjønnelse der, hvor Forfatteren mest havde ventet det, hos hans Venner i Præstestanden. Da forlod han de bibelske Emner for igjennem Folkevisens mere hjemlige Toner at tolke Mid­ delalderens og Katholicismens Alvor og Uret. Høyen modtog med Glæde den smukke Gave, men Dedicationens Ord vilde han ikke godkjende. Idet han takkede Forfatte