NielsLauritsHøyensLevned_1872

236

Det var ikke blot Konstnere, som Høyen tog sig af, og for hvem lian aabnede sit gjæstfri Hus. I Tidens Lob udvidedes Kredsen, næsten uden at man mærkede det. En af de Forste udenfor Konstnerkredsen, som blev op­ tagen deri, var Forfatteren til denne Levnetsbeskrivelse. Jeg var bleven filologisk Candidat i Efteraaret 1842. Jeg havde til den Tid næsten udelukkende syslet med de Gamles Sprog og Litteratur; deres Konst stod for mig som en fremmed Verden, hvoraf jeg, for at bruge Platos Lignelse, kun kjendte en svag Afskygning; men jeg længtes efter at se den selv. Et Par Ord fra Professor Madvig anbefalede mig til Hoyen, og lian tog sig af mig med den sturste Beredvillighed. Han gav mig ikke blot Raad om hvordan jeg skulde begynde et grundigt Konststudium, men han forte mig med stor Tidsopofrelse omkring i Antiksamlingen paa Charlottenborg, i det kongelige Billed­ galleri og den moltkeske Malerisamling, omkring til de af hans Venner, som besad Konst- og Antikvitets-Samlinger, og til de Konstnere, af hvis Omgang han troede jeg kunde have mest Gavn. Han fulgte ikke blot mine begyndende Studier, men hele min følgende Virksomhed med hjertelig Deltagelse, og lod mig hverken savne Revselse eller Ros, hvor han syntes, jeg fortjente det. Hans klare og fordoms­ fri Blik ikke blot paa Oldtidens Konst, men paa hele Old­ tiden, gav ogsaa mig Mod til at bryde med mangen gam­ mel Fordom, og paa samme Tid som han igjennem Kon­ sten aabnede et nyt Liv for mig, vakte han overhovedet hos mig et friere Blik for Historien, og hjalp mig, uden at vide eller ane det, •til at sprænge det Edderkoppespind, hvormed Hegelsk Filosofi havde omspundet mig. — Jeg har siden sét yngre Mænd, der vilde studere Konsten og dens Historie, -henvendte sig til Høyen, og har sét ham