NielsLauritsHøyensLevned_1872

235

for Naturen. Denne sidste vil næppe kunne erhverves, hvor den ikke findes i Sjælen, og vanskelig kaldes tilbage, hvor den engang er tab t; men Haandfærdigheden maa kunne vindes ved Flid og Arbejde, naar Dj et er der. Vejen kan ofte være lang og trang; derfor var det, at lianaltid opfordrede til stadigt og udholdende Arbejde; derfor var hans Kritik saa alvorlig, og den var strængest imod lians nærmeste Venner. De forkerte Forestillinger om Heyen. og hans Kritik, man saa tidt horte fremsætte, hidrørte fra først af fra krænket Konstnerfor fængelighed og personlig Uvillie; men de enkelte Ophavsmænd, hvis Pirrelighed snart blev til et virkeligt Had, havde højrøstede Vener, der gjorde sig til deres Organer og udbredte slige Fore­ stillinger i stedse videre og videre Kredse. Af hvad Art hans Kritik i Virkeligheden var, vidste det storePublikum ikke. Faa af den yngre Slægt have læst hansKritiker, og de, der have læst dem, have maaske gjennemløbet dein lige saa flygtigt, som man plejer at gjennemlobe Bla iartikb. r. og misforstaaet Et og Andet deri. Men Hajens Kritiker fortjene et alvorligere Studium, og de ville faa det, naar de paa ny foreligge trykte i Samlingen af hans Skrifter. Deres Tal er lidet, og deres Omfang indskrænket. Han har kun skrevet to større Udstillingskritiker, 1828 og 38 . To Gange senere har han udtalt sig omenkelte Punkter, hvor han fandt, at det store Publikums Dom var paa Af­ veje og at det var Pligt at se at føre den indi et rig­ tigere Spor, i 1845 om »Portrætmalerierne paa Udstillinge (Fædrelandet 15de Mai) og i 1847 om »Foredrag og Ind­ hold i nogle af Malerierne paa Udstillingen* (Fædrelandet 21de Maj). Man læse dem, og man vil se, at Domene, om de end ere skarpe og bestemte, dog langt fra ikke ere partiske eller ensidige.