NielsLauritsHøyensLevned_1872

234

Partiskhed, og søgt at indbilde Publikum, at kun de Konst- nere, der kunde henregnes til den første Art og charakteri- seres paa den nys angivne Maade, kunde vinde hans Bifald, og under hans Styrelse kunde vente at faa deres Arbejder afsatte til Nationalgalleriet. Det Hele er et Væv af Sladder, hvori der ikke er Spor af Sandhed. De oven­ for anførte Navne vise det jo tilstrækkelig. Hvilken dansk Maler har været mere alsidig end Marstrand, mere interes­ sant i Valget af Emnerne og mere fri i Udførelsen? og er ikke næsten lige saa stor en Del af hans Arbejder hentet fra Syden som fra Norden? Gjælder ikke det Samme om Sonne og Constantin Hansen og om mange Andre? Og paa den anden Side — er der Nogen, der mere lagde an paa en tro, næsten fotografisk Gjengivelse end Gertner, hvem man plejede at regne til Modpartiet? Nej — hvor der har været en Forskjel, der har den, som vi allerede have antydet, ligget paa et andet Punkt, i en forskjellig Anskuelse af Konstens Væsen. Ikke Alle saa den i det samme Lys som han, for hvem den var en hellig, guddommelig Aabenbaring, hvis Dyrkere burde ofre Alt for den. Ingen Kritiker kunde i Virkeligheden være mere alsidig end1 Høyen, og det kunde ikke falde ham ind at forkaste nogen Retning i Konsten, forudsat at det var en Retning imod Konstens Maal, Skjønhedens Aabenbarelse: men dertil hører Sandhed og Kjærlighed. Hvor han fandt Renhed og Troskyldighed i Opfattelsen, Kjærlighed til Opgaven og inderlig Fordybelse i Forbillederne under Udførelsen, der blev han glad; der saa han, om ikke færdig Konst, saa dog et lovende Haab for Fremtiden; den blotte Virtuositet og Haandfærdighed var ham lige­ gyldig, naar den ikke var forbunden med varm Følelse