NielsLauritsHøyensLevned_1872

233

fuld Overensstemmelse i alle Grandanskuelser, og paa liver Side en Fylde af Aand, af Liv og Kundskab, der maatte give det største gjensidige Udbytte. Deres Forhold i tid­ ligere Dage kan jeg ikke bedre charakterisere end ved at aftrykke et Par Breve fra 1836 og 38. Senere hørte Mar- ttrand til Høyens nærmeste Omgangsvenner, og Høyens Raad har ikke været uden Indflydelse paa flere af de større historiske Compositioner, der i de sidste Aar have beskjæftiget ham. Der kunde være Meget at tilføje om Sonn e , om Co n s t a n t i n Ha n s e n , om I i oed og Hi l cke r , eller for at gaa til den yngre Slægt, om Rump , H. Hamme r , Ex n e r , He i n r i c h Ha n s e n , Ve r me h r e n , om Billed­ huggere som Chr. F r e u n d , P e t e r s , He r z og og Vil li. Bi s s e n , om Architekter som H e r h o l d t , Me l d a h l , F e n g e r o. s. v.; men jeg vil ikke trætte Læseren med at gjennemgaa dem alle; det vilde ikke kunne ske uden Gjentagelser; jeg har derfor indskrænket mig til nogle af de fornemste Exempler. Der har været ført megen højrøstet Tale om den Høyenske Kreds som en af­ sluttet Clique, om Høyen som Fører for et bestemt Parti, som han fuldstændig beherskede og forledte til skadelig Ensidighed. Man har trukket en skarp Grænse imellem Høyens saakaldte Tilhængere og de -Øvrige; man har kaldt dem de Blonde og de Brunette; hine skulde være de, der indskrænkede sig til nationale Emner, og som i Ud­ førelsen kun lagde an paa en tro og tør Gjengivelse at Naturen, disse de mere interessante og aandrige, som søgte Skjonheden, hvor den traadte stærkest frem, i Syden, som valgte interessante Scener og henrivende Landskaber at fremstille. Man har bebrejdet Høyen en ubegribelig