NielsLauritsHøyensLevned_1872

232

Tilfredsstillelse her paa Jorden, fik snart en Ende. Han havde næppe, naaet slesvigsk Grund, før han faldt for et Vaadeskud. En Geværpyramide faldt om, en ladt Bosse gik af, og Kuglen gik ham igjennem Tindingen. Høyen har bidraget til at forevige Mindet om sin dybt savnede Ven, dels ved at sørge for af den bedste Del af hans Haandtegninger samledes i Kobberstiksamlingen, dels ved det smukke Foredrag, han holdt over ham i Skandinavisk Selskab den 7de April 1852. Lundbys Ven S k o v g a a r d kom snart i et lignende Forhold til Høyen og hans Hus, og dette Baand knyttedes endnu fastere, da han i 1851 ægtede Schouws Datter. Skovgaard var lige fra først af mere sikker i sin Konst, og vidste bestemtere hvad han vilde; men derfor havde lian ikke mindre Brug for Høyens prøvende -Øje og mod­ tog ikke med mindre Paaskjønnelse hans alvorlige Kritik. Deres Samtaler var for det Meste en rolig, men indholdsrig Tankeudvexling, snart om Naturen og den Maade, hvorpaa dens Skjønked viste sig for dem, snart om Konsten, dens Opgave og Maaden, hvorpaa de ældre Mestere havde søgt at løse denne. Som en lille Prøve paa deres Meddelelser til hinanden ville vi i 2den Afdeling aftrykke et Brev fra Høyen til Skovgaard, og et fra Skovgaard til Høyen, der begge dreje sig om Møens Klint. M a r s t r a n d var 12 Aar yngre end Høyen; men ligesom Høyen ikke kjendte til Aldersforskjel i Forhold til sine yngre Venner, syntes ogsaa her fra den anden Side Konstnerens tidlig modnede Forstand og sprudlende Lune snart at gjøre dem til næsten ligealdrende. Næst Bissen er der næppe nogen Konstner, der har havt saa megen Indflydelse paa Høyen som Marstrand. Ogsaa her var der