NielsLauritsHøyensLevned_1872

hos ham, naar lian i sørgmodige Timer syntes, lian stod stille i Stedet for at gaa frem; ja han betroede ham endog sine hemmeligste Hjertesanliggender. I 1845 rejste han til Italien. Høyen havde fraraadet ham at følge de andre Konstneres Exempel, der plejede at rejse til Rom for at male Billeder der; han havde raadet ham til kun.at se sig 0111 paa Rejsen, at danne sit ø je ved Synet af andre Naturscener og især af store Konstneres Arbejder; men Lundby havde ikke Mod til at emancipere sig saa fuld­ stændig- fra den almindelige Praxis, og lian pinte sig i flere Maaneder med et italiensk Landskab, uden at kunne tilfredsstille sig selv. Det var den eneste Gang han ikke fulgte Høyens Raad, og han fortrød det. I 1848, da det slesvigholstenske Oprør syntes at sætte Danmarks Tilværelse paa Spil, meldte ogsaa Lundby sig strax til Vaabenøvelserne. Da dernæst Opfordringen udgik til at indtræde som Under- befalingsmænd i Armeen, spurgte han Høyen til Raads, inden han tog sin Bestemmelse. Han brændte af Lyst til at kæmpe for sit Fædreland; han tvivlede ikke paa at han kunde udholde Krigens Anstrængelser; han havde kun én Frygt: at hans konstneriske Udvikling skulde dø Straa- død. Men paa den anden Side, hvor kunde han under den daværende Spænding linde Ro til at gjøre de Frem­ skridt, hvorpaa hans Lykke ene beroede? Høyen erkjendte Sandheden i denne, i Spørgsmaalsform udtalte, Tanke; han tænkte, at det friske Pust af Livet, den Utallighed af Motiver, som Feltlivet vilde frembyde, vilde virke nok saa meget til den unge Konstners Udvikling, som det at sidde og slide ved Staffeliet, medens Tankerne vare andensteds; han bød ham at følge sit Hjertes Trang. Men hans utrætte­ lige Higen, der næppe nogensinde havde havde fundet sin