NielsLauritsHøyensLevned_1872

225

Bilder schon gesehen? man hat ein eigenes Haus dazu gebaut«, det er den staaende Talemaade. Jeg saa Huset, en stor Trappegang, og Billederne! men, Gud forlade mig! jeg er her, som paa saa mange Steder, en svær Synder, de smage mig ikke. Bog — jeg er kjed af at dadle; Du har jo sét Kobberstikkene af dem, og saa har Du i Grunden sét Alt, thi Farve har de ikke.« *) Ogsaa denne Yen skulde Høyen miste, inden han selv forlod Verden. Ogsaa denne Gang kom Slaget pludseligt, og det var maaske saa meget mere overvældende, som Høyen nu var en gammel Mand og ingen Jævnaldrende mere kunde erstatte den Afdøde. Men den sørgende Yen hædrede den Bortgangnes Minde ved at skildre hans Landsmænd, hvad de havde tabt. Næst efter Freund og Bissen hør vi billig nævne den brave B i n d e s b ø l l , Tborvaldsens Museums Bygmester. Han var kun to Aar yngre end Høyen, men han kom sént til Konsten, og derfor ogsaa senere i Forbindelse med ham. En djærv og original Natur forenede sig hos Bin­ desbøll med en utrættelig Lærelyst, og han fandt i Høyen en Yen, der kunde forstaa hans aandrige, om end halvt udtalte Tanker, kunde klare dem for ham og tidt forsyne ham med den Kundskab, der udfordredes til at gjennemføre dem, medens han selv kun betragtede sig som den geniale og dygtige Konstners Lærling. At gjennemgaa alle de Konstnere, der have staaet i venskabelig Forbindelse med Høyen, vilde være en vidt­ løftig Opgave, ja det vilde næsten være det Samme som

*) Af et Brev fra liom Ote Decbr. 1S53.

15