NielsLauritsHøyensLevned_1872

2 2 4

Sandhed lmnde blive, og hvor smagfuldt selv Nutidens Dragt kunde behandles af hans Vens Mesterhaand. I almindelig Konstanskuelse og i Bedommelsen af enkelte Konstværker var der næppe nogen Konstner, med hvem Høyen saa fuldstændig samstemmede som med Bissen. Kunde der tænkes nogen Forskjel, turde det vel snarest være den, at Bissens Dom var endnu strængere og mere energisk end Høyens. I de Breve, han skrev til ham,, naar han var paa Rejser, udtalte han sig af og til om de Konstværker, han saa, navnlig Arbejder af nyere KonsU Da han i 1.841 kom til Mainz, og saa Guttenbergs Statue, som han selv havde modelleret for Thorvaldsen, opstillet, skrev han saaledes: »Jeg saa den ikke uden Glæde. Vel er der i Udførelsen noget Keitet, noget Skaaret og Stivt, men Simpelhed, Grandiositet og Holdning er der ogsaa, og just dette er det, jeg savner overalt. Overalt sér jeg Mangel paa naturlig, ren Følelse; Alt er paataget, trukket ved Haarene; kun i Thorvaldsens Ting flyder der en ren og uforfalsket Kilde; — thi Du maa vide, at jeg ansér dette Arbejde alligevel for hans, da han har givet den første Idé dertil.« Da han senere i Berlin saa de nye Monumenter, man var saa stolt af, var han alt andet end begejstret over dem; især undredes han over, at man havde kunnet rose Drakes »Friedrich Wilhelm«. Han finder den »blottet for enhver plastisk Bestræbelse; Alt er saa mat og tomt, saa slikket og pænt, saa — den pure Naturlighed, som om Manden var daguerrotyperet eller støbt i Gips over Naturen.« I det nye Museum kunde han hverken rose Opstillingen eller Belysningen; »men« siger han »Hovedsagen i denne Bygning er jo Kaulbachs Billeder. Hele Berlin er jo fuld af dem. »Haben die Kaulbachs