NielsLauritsHøyensLevned_1872

220

Der fandtes imellem dem den Overensstemmelse i Charak- ter og moralske Anskuelser, der danner det faste Grund­ lag for et sandt Yenskab. Begge Familier følte sig paa der Nøjeste knyttede sammen, indtil Schouw, hvis Hustru allere flere Aar tidligere var gaaet bort, ogsaa selv stedtes til Hvile i 1852. Var han død, inden hans Børn blev voxne, havde han ønsket at Høyen vilde træde dem i Faders Sted. Høyens og hans Hustrus gamle Ven, Professor J e n s Mø l l e r døde allerede 1833; men hans Enke og hans Børn vedblev at staa i det nøjeste Forhold til Familien. T h o m ­ s en og Th i e l e have vi allerede nævnt som gamle Venner af Høyen; vi kunne endnu tilføje Ho lm (senere Finants- deputeret og Conferentsraad), hvem fælles Interesse for Konst, og navnlig for Kobberstik knyttede til ham. Han var en af de Faa af Høyens ældre Venner, der over­ levede ham, og han har ved Ordningen af hans Papirer vist disse Blades Forfatter en stor Tjeneste. Iblandt de Konstnere, han i de første Aar af sit Ægteskab omgikkes, kunde vi nævne Landskabsmaler J. P. Mø l l e r , Historie­ maler Lu n d og Architekt Fr i i s ; men nærmest og inder­ ligst blev Samlivet med Billedhuggerne Freund og Bissen, og med en Del yngre Konstnere. H e r m a n F r e u n d var 12 Aar ældre end Høyen. Han havde udviklet sig sent. Han var oprindelig Smed, men hans Aand tragtede højere. Det var en ægte han vel endogsaa for vidt i Ligegyldighed for den ydre Form, i Sky for Alt hvad der kunde synes beregnet paa at virke ander­ ledes end ved ren og grundig Overbevisning. Men derfor stod han for al Verden som Manden, hvis Uafhængighed af Høje og Lave, af Fyrstegunst og Folkemening var ophøjet over al Tvivl.» H. N. C l a u s e n : »J. F. Schouws offentlige Liv« i Dansk Maanedsskrift IV. (1856), S. 363.