NielsLauritsHøyensLevned_1872

219

Men de smaa Indtægter skrækkede dem ikke. Baade han og hans Hustru vare vante til Tarvelighed. De stillede ringe Fordringer til eget Vellevned og Bekvem­ melighed; og hvem kunde ogsaa savne Noget, hvor Aand og Hjerte dækkede saa rigt et Bord? De flyttede ind i en lille Lejlighed i en Mellembygning paa Toldbodvejen, nærved Kjøbenhavns smukkeste Spadseregange, nærved Havet med sin altid vexlende Dejlighed og Havnen med sit brogede Rare, men afsides fra Stadens Færsel. Dog derfor var deres Hjem ikke ensomt. Der var Folk nok der anskede at omgaaes en saa interessant Mand som Høyen. Hverken hans Evne eller hans Lyst tilstedte nogen udstrakt' Selskabelighed; men de beslægtede Sjæle, som ikke let kunde undvære ham, vare ikke faa. Disse Venner spille en saa betydelig Rolle i Høyens Liv og i hans Hjem, at vi ikke kunne undlade at underkaste dem en lidt nærmere Betragtning. Til dem hørte foruden hans Barndomsvenner, Frieden- reicherne, navnlig Professor J. F. Schouw, en fint dan­ net Sjæl, en klartskuende Aand og en ren og ædel Charakter. Man skulde synes, der maatte være Meget, der fjernede disse to Mænd fra hinanden; Schouw levede i Botanik og Politik, Høyen i Konst og Historie; Høyen var den heftige, uforfærdede Stridsmand, Schouw rolig og besindig, men derfor ikke mindre fast; og dog var der en saa stor Lighed imellem dem, at Adskilligt af hvad Clau­ sen i sin fortræffelige Charakterskildring af Schouw siger om denne Mand, ogsaa Ord til andet kunde siges om Høyen. *) Saaledes dette: »Faa Mænd have i den Grad som Schouw været uanfægtelige af Flitterens Tant, utilgængelige for Forfængelig­ hedens Blændværk under enhver Skikkelse. Ikke sjælden gik