NielsLauritsHøyensLevned_1872

216

der vel kunne have Lyst til at sætte en Mening igjennem, om livis Rigtighed og Eetfærdighed de selv nære Tvivl, men som ligeoverfor en Skikkelse som Høyens undse sig for at prøve derpaa.

Sjette Kapitel. Hjemmet og Vennerne.

I Foraaret 1832 saa Høyen sig endelig i Stand til at danne sig et eget Hjem, idet han den 4de April ægtede sin Forlovede, E dele B i r g i tt e W e s te n g a a rd . Ventetiden havde været lang, men den havde kun forøget deres gjen- sidige Kjærlighed. Han var fra en fyrig Yngling bleven til en moden Mand; men Livsglæden og Lystigheden var ikke tabt. Ungdommens Ild blussede endnu lige varmt for Alt hvad der var skjønt og godt, men den var modnet ved Studium og forbunden med en L ivs-, erfaring og en Charakterfasthed, der mangfoldiggjorde dens Skjønhed og Betydning. Hun var bestandig den liv­ lige Præstedatter med det aabne -Øje og det varme Hjerte, men ogsaa hun havde samlet Erfaring i Aarenes Løb, og sét Sygdom og Hjertesorg omkring sig; dobbelt længtes hun derfor efter at forenes med ham, hvis overlegne Aand syntes at kunne beherske Alt. Hendes hele Liv gik op i ham. Ingen Hustru har mere trofast fulgt sin Mand i Et og Alt, gjættet hans mindste Ønsker, og rettet sig efter alle hans Tanker. Her kunde ikke være Tale om Uover­ ensstemmelse i Anskuelser. Ogsaa hun gjennemtrængtes