NielsLauritsHøyensLevned_1872

217

af den samme strænge Redelighed og ubøjelige Sandheds­ kærlighed; Videnskab og Konst var ogsaa for hende Menneskeaandens Højsale, og hun var aldrig gladere, end naar hendes Mand vilde fore hende igjennem dem; men hun var ogsaa et ægte religiøst Gemyt, for hvem Kirken og Ordets Forkyndelse havde sin fulde Betydning. Det var en klog og omhyggelig Husholderske, hvem han rolig kunde overgive hele Bestyrelsen af den fælles Formue. Selv tiltroede han sig liden Dygtighed i denne Retning; men hun forstod at hjælpe dem igjennem Livet, og naar hans Studier eller andre ideelle Formaal krævede Oftere, var hun altid rede til at gjøre dem. Deres Ægteskab blev ikke velsignet med Børn. De maatte være sig selv nok; men det var de ogsaa. Høyen bevarede indtil sin sidste Dag Barnets rige Fantasi, dets Lyst til Skjemt og Spøg. Hvilken Fornøjelse havde han ikke af mystificere sine gode Venner, og se om de havde Skarpsindighed nok til at fatte, at det var Spøgens lune­ fulde Fantasibilleder, han udmalede for dem! Hvilken hjerte­ lig Latter udbrød der ikke omkring ham, naar man ende­ lig opdagede, at man var holdt for Nar! Hvor overgiven kunde han ikke være f. Ex. i Kundby Præstegaard, naar hans Svigermoder blev kaldt ud fra Kaffebordet, og hun, naar hun kom ind igjen, ikke kunde finde Maskinen — den havde forvildet sig i Kakkelovnskrogen — eller fandt det nylig vadskede Gulv decoreret med humoristiske Kridt­ tegninger! Han var ikke blot Barn imellem Børn, men selv de Voxne rev han med, saa at ogsaa de syntes, efter fattig Lejlighed, at blive Børn igjen. »Den Lille« kaldtes han derfor stundom af sin Hustru og af en og anden af de Nærmeste, ikke paa Grund af hans Væxt, thi det var