NielsLauritsHøyensLevned_1872

215

som Høyen stadig havde kæmpet for, saasom Afskaffelsen af Sølvmedaillerne, en hensigtsmæssigere Benyttelse af Modellen og Indførelse af Formiddagstimer ved Siden af Aftentimerne; for øvrigt havde man kun, med en Til­ nærmelse til hans Anskuelser, rettet lidt paa det gamle System. Foruden Modelskolen og Architekturskolen havde man beholdt en Forberedelsesklasse til hver af disse, og forud for dem endnu en almindelig Forberedelsesklasse, dog stillede man nu større Fordringer til Optagelsen ■ denne end tidligere. Jeg har paa dette Sted samlet Alt, hvad jeg havde at meddele om Høyens Virksomhed som Medlem af Akade­ miet. Det var, som vi have sét, ikke nogen fornøjelig Virksomhed; han selv ønskede Intet hellere end at være fri for den, og han trak sig tilbage fra den, hvor han kunde. Hans fordomsfri og ideale Anskuelse stod i en saa afgjort Mod­ sætning til hvad der plejede at gjøre sig gjældende i denne Kreds, at Resultatet kun kunde blive en bitter Strid. Sjælden kunde han sætte sin Mening igjennem; men næsten altid skaffede han sig forbitrede Fjender. Og dog var hans Virksomhed ingenlunde uden Frugt. De Sandheder, man først ikke havde kunnet, eller ikke havde villet forstaa, trængte efterhaanden igjennem. Hos dem, der delte hans Anskuelser, naaede Overbevisningen en urokkelig Styrke; de Ubestemte bestemte sig, og Modstanderne blev færre. Og hvem kan tvivle paa at Høyens blotte Nærværelse, Bevidstheden om at hver en Udtalelse vilde blive hørt af en saa ædel og saa stræng retfærdig Dommer, har holdt mangen Ytring af Selvsyge tilbage? Der gives Mennesker,