NielsLauritsHøyensLevned_1872

214

Hetsch, Høyen og Koch, og Akademiet skulde vælge fire andre. Akademiets Majoritet, der ved Ministeriets Valg allerede ansaa Sagen for halvvejs tabt, valgte lutter Modstandere af Reformen, Friis, J. L. Jensen, Jerichau og Lund. Da nu Koch sluttede sig til dem, blev de Majoritet i Comit- ten, og der udkom intet fælles Forslag, men i de allerfleste Til­ fælde tvende, et Flertals-og et Mindretalsforslag, hvilket sidste næsten ganske sluttede sig til Comittébetænkningen fra 1849. Enig blev man kun angaaende Sammensætnin­ gen af Akademiet som Konstnersamfund. Comitteen fore­ slog, at for Fremtiden skulde de ordentlige Medlemmer alle være indenlandske, de overordentlige eller Æresmed­ lemmerne udenlandske. Derved bortfaldt den forskjellige Stemmeret, samt en Mængde smaalige Betingelser, der tidligere vare stillede for at kunne blive ordentligt Med­ lem, saasom at man skulde have gjennemgaaet Akademiets Skoler og derefter foretaget Rejser i Udlandet paa Akade­ miets Bekostning. Ligeledes anbefalede man Afskaffelsen af Medlemsproven. Men med Hensyn til Akademiets Undervisnings-Virksomhed var ingen Enighed at opnaa. Sagen trak derfor atter i Langdrag. Først den 28de Juli 1857 udkom den ny »Bekjendtgjørelse angaaende den indre Ordning af det kongelige Akademi for de skjønne Konster». Heri blev Medlemsforholdet bestemt saaledes, som Comitteen havde anbefalet det. Blandt de andre Bestem­ melser skulle vi kun fremhæve den, at Bestyrelsen af do aarlige Udstillinger og de derved indvundne Midler hen- lagdes til en særlig Comitté, der valgtes dels af Akademiets Plenarforsamling, dels af Udstillerne udenfor Akademiet. Det ny Reglement for Undervisningen udkom først den 7de September 1863. Deri var nogle af de Punkter optagne, 4