NielsLauritsHøyensLevned_1872

2 0 9

Maaden, livorpaa de ordentlige Medlemmer optoges, burde forandres. Et Medlems Optagelse beroede nemlig ikke blot paa den almindelige Dom om hans Konstnerdygtighed, men væsentlig paa Udførelsen af et enkelt Arbejde, Recep­ tionsarbejdet. Det var ikke ganske passende at forlange en saadan ny Prøve af ældre, anerkjendte Konstnere; og naar det indsendte Arbejde nu paa Grund af tilfældige Omstændigheder under Udførelsen ikke blev saa heldigt som samme Konstners tidligere Arbejder, kunde Akade­ miet maaske tro sig berettiget til at afvise Konstnere, som det burde holde det for en Ære at tælle i sin Kreds. Dette var virkelig sket, til Publikums store Forundring, med Mænd som Købke og Constantin Hansen, og det vilde vilde vistnok ske oftere, saalænge man gjorde Op­ tagelsen afhængig af et enkelt Arbejde, der ej engang blev Konstnerens Ejendom, men skulde tilhøre Akademiet. Men endnu vigtigere var det at give Akademiet som Skole en forandret Indretning. Akademiet, der oprindelig var stiftet for at danne Konstnere, var efterhaanden blevet udvidet til et almindeligt Tegne-Institut baade for Konst­ nere og for Haandværkere. Foruden de to højere Skoler, Modelskolen og den øverste Architekturskole, havde det efter Fundatsen af 1814 sex lavere Skoler (3 Frihaands- tegnings-, 2 Ornamentskoler og 1 Architekturskole) og ved Reglementet af 1ste Marts 1842 kom hertil endnu to Elementarklasser, hvor de allerførste Begyndelsesgrunde skulde meddeles. Man havde haabet paa denne Maade at bringe god Smag ind i Haandværket og paatrykke det et mere eller mindre konstnerisk Præg. Og visselig havde man Ret i at Konst og Haandværk ikke burde staa ad­ skilte fra hinanden; men det var ikke den rette Maade, 14