NielsLauritsHøyensLevned_1872

206

erholdt Thorvaldsens Medaille (o: Medaillen for det bedste Arbejde paa Udstillingen), en indskrænket Adgang dertil. Den fandt, at Akademiet, som den Stiftelse, der havde opdraget alle Konstnerne, der havde foranstaltet Udstillin­ gerne og derved skaffet Konstnerne Lejlighed til at blive offentlig kjendte, godt kunde være bekjendt at tilegne sig denne Indtægt, saa meget mere som Adgangen til at blive Medlem jo stod aaben for Enhver, der fortjente det. Den glemte, at Akademiet ved det Skridt, det stod i Begreb med at gjøre, kunde synes at gjøre sig selv til Forsørgelses- Anstalt for et begrænset Antal Konstnere, og at den Egoisme, som havde hidført denne Indskrænkning, ogsaa kunde ytre sig i Uvillie til at optage nye Medlemmer, da disse jo vare lige saa mange nye Interessenter i Under­ støttelseskassen. Det kom til heftige Scener under disse Forhandlinger. Høyen harmedes over sine Collegers Egen­ nytte og forlod tilsidst Forsamlingen i Vrede. Reglementet blev vedtaget som Majoriteten ønskede det, og approberet af Kongen den 31te Marts 1838. Men Klagerne over de yngre Konstneres Forurettelse blev stedse lydeligere, og 10 Aar senere søgte Akademiet at tilfredsstille dem ved at indgaa til Kongen med et Andragende om at, foruden den Trediedel af Udstillingsindtægten, som anvendtes til Akademiets Understøttelseskasse, endnu en Trediedel maatte anvendes til en lignende Understøttelseskasse for Konstnere udenfor Akademiet, og Akademiets Hovedfond, der derved mistede en Indtægt, holdes skadesløs ved et Bidrag af Statskassen. Staten fandt sig imidlertid ikke dengang foranlediget til paa denne Maade at hjælpe Akademiet ud af Forlegenheden, og Forholdet blev først tilfredsstillende ordnet, da Loven af 28de Juli 1857, i Erkjendelse af de