NielsLauritsHøyensLevned_1872

205 ham, at han ikke kunde give ham sin Stemme. Koch blev naturligvis alligevel valgt. En alvorligere Strid rejste sig senere, i Aarene 1837 og 38. Akademiet, som fra først af havde været saare fattigt, havde i en Række af Aar havt en ikke ringe Ind­ tægt af de aarlige Udstillinger. I 1821 (Rescript 14de August) var det blevet bestemt, at kun de to Trediedele af denne Indtægt skulde tilfalde Akademiets Hovedkasse; den ene Trediedel skulde anvendes til en Un d e r s t ø t t e l s e s ­ kas se for Akademiets gamle, udlevede Konstnere og dets Medlemmers Enker. Denne Fond var efterhaanden voxet til en ret anselig Størrelse, og der skulde nu fastsættes et Regulativ for Understøttelseskassen. Størstedelen af Akademiets Medlemmer holdt paa, at kun Medlemmerne selv skulde kunne nyde godt af den; Høyen i Forbin­ delse med et mindre Tal, hvoriblandt Billedhugger Freund og Architekt Friis, gjorde gjældende, at Akademiets Med­ lemmer ikke kunde have udelukkende Ret til en Indtægt, der for en stor, ja vel endog for den største Del skyldtes Konstnere udenfor Akademiet. Man havde jo sét dette i tidligere Dage, da der hvert 4de Aar holdtes en »Salon« for Professorernes og Medlemmernes Arbejder, og i de mellem­ liggende 3 Aar »Udstillinger« for de yngre Konstneres; man var bleven nødt til at slaa de to Arter af Udstillinger sammen; Konstnerne udenfor Akademiet leverede ikke blot de fleste, men ogsaa ofte de mest yndede Bidrag. Det var derfor en Fordring af den simpleste Retfærdighed, at ogsaa de skulde have Del i Understøttelseskassen. Majoriteten vovede ikke ganske at nægte dette; men den paastod, at en saadan Udvidelse vilde overstige Kassens Kræfter, og vilde i det Højeste indrømme de Konstnere, der havde