NielsLauritsHøyensLevned_1872

204

havde ikke Lyst til at gjøre Opposition, naar det kunde undgaaes. Det var ham derfor ikke ukjært, naar han kunde finde en Grund til at udeblive fra Akademiets Møder; men i de forste Aar var han dog temmelig flittig tilstede. Allerede i 1830 var der indtruffet et Tilfælde, hvor Høyen bestemt forfægtede en Mening, der var Prinsens modsat. Det drejede sig om et Medlems Optagelse. Efter Fundatsens Bestemmelse (§ 80) skulde den Konstner (eller rettere den Artist, o: en Konstner, som havde vundet den store Guldmedaille), som ønskede at indtræde i Akademiet, efter Opgave af samme levere et »Receptionsstykke«, og hans Optagelse afhang af, om dette fandtes tilfredsstillende eller ikke. Architekten Justitsraad J. H. Ivoch havde modtaget den Opgave at udføre et fyrsteligt Landslot. Høyen fandt hans Arbejde aldeles mislykket og en Konst­ ner uværdigt, og motiverede sin Dom udførligt; men Koch var Hofbygmester; Prinsen ønskede hans Optagelse; Æres­ medlemmerne (Ikke-Konstnere) gav talrigt Møde, og Koch opnaaede de to Trediedele af Stemmerne, som var Betin­ gelse for at blive Medlem. Denne Meningsulighed havde dog intet som helst Brud til Følge. Aaret efter var Akademiet, som vi have sét, henrykt over Høyens Deltagelse i Concurs-Bedømmelsen, og Koch selv vedblev at staa i et særdeles venskabeligt Forhold til Høyen. Og dette var ikke en Følge af at Høyen lagde Skjul paa at han kun kunde betragte ham som en dygtig praktisk Bygmester, men ikke som vir­ kelig Konstner. Han sagde ham dette aabent og ærligt, og da Koch to Aar senere søgte om at blive Professor i Architekturen, fraraadede han ham det af al Magt, og sagde