NielsLauritsHøyensLevned_1872

203 det paa den ene Side glædede ham inderlig, hvis han havde gjort noget godt, saa frygtede han paa den anden Side, at denne Henrykkelse var altfor stormende til at den ikke skulde blive efterfulgt af koldere Vinde. Han var vemodig stemt, og Alt samlede sig for ham i det inder­ lige Ønske, »at kun Alvor, Flid, redelig Villie og Udhol­ denhed altid maatte styrke hans svage Kræfter.« *) Høyens Anelse gik i Opfyldelse. Det var ikke nogen lang Tid, at Akademiet, eller rettere Flerheden af dets Medlemmer, var tilfreds med ham og han med det. Han saa tidligere end de Fleste, at dets Indretning i mange Maader var forældet, og, saa stor en Nytte det havde gjort i tidligere Dage, nu ikke længere svarede til det friere og friskere Liv, der var kommet i Ivonsten. I Spidsen for Akademiet stod en Præses, dengang Prins Christian. Man havde betragtet det som en stor Fordel, at Akademiet styredes af en Mand, der stod Thronen saa nær, og saa meget lettere kunde lade den kongelige Naades Sol skinne derover, og man maatte i Sandhed glæde sig over i den daværende Præses at have en Mand med Dannelse og Interesse for Konst; men denne Fordel medførte rigtignok ogsaa, at Akademiet ikke bevægede sig med fuld Frihed; Prinsen var vant til at hans Mening vandt Alles Bifald. Høyen var nu en altfor uafhængig Natur til at han enten skulde forandre eller skjule sin Mening, fordi den var af­ vigende fra Prinsens, og skjøndt denne havde Dannelse nok til at finde sig i lidt Modsigelse, og Forstand nok til at vurdere Høyens overlegne Dygtighed, var Sligt ham dog langt fra ikke behageligt. Høyen paa sin Side *) Af et Brev til hans Forlovede, skrevet samme Dag, den 27de September 1831.