NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

78 Nationalmuseet. kunnet ordnes ved, at Fundet skænkedes eller over­ gaves til Museet mod en Godtgørelse eller ved Køb. Der er imidlertid næppe T vivl om, at Museet vilde anvende Loven i sin fulde Udstrækning, dersom det skulde hænde, at der ikke kunde træffes en Ordning ad Frivillighedens Vej. I to Tilfælde, i 1865 og 1889, har det været nærved, at det kom hertil, idet særlig betydningsfulde Bronzesager var kommet i Hænderne paa Handelsmænd, der vilde udbyde dem til Salg i Udlandet. Begge Gange var dog en Meddelelse om, at Danefæ-Loven i fornødent Fald vilde blive anvendt, tilstrækkelig til at foranledige en Afstaaelse ved rime­ ligt Køb. Kun med Bavfund staar Sagen anderledes; det har bestandig været overholdt, at forarbejdet Bav, der er stort, velbevaret og a f arkæologisk Betydning, skulde indsendes til Museet som Danefæ, en Praksis, der sikkert nok beror paa, at Rav er et Værdistof og en Handelsvare paa en noget lignende Maade som Guld og Sølv. Danefæ-Bestemmelsen skyldes det, at National­ museet har en herlig Samling a f Ravfund fra Sten­ alderen, og at det ved sin Rigdom paa Sm ykker a f Guld og Sølv og paa Sager, der er udstyrede med ædle Metaller, kan maale sig med de største Museer i Udlandet. Hovedmængden a f Danefæ er fra Old­ tiden. Ved Udgangen a f Aaret 1906 opbevaredes der i Nationalmuseet næsten 1700 derhen hørende Fund, omtrent 73 a f dem fra Bronzealderen og 2/3 fra Je rn ­ alderen. En stor Del a f dem indeholder imidlertid flere eller mange enkelte Stykker; men paa den anden Side er der i det anførte Tal medregnet ogsaa ganske ringe Fund , hvori Værdimetallet kun er anvendt til Belægning og Prydelse paa Bronze eller Jern .