NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

8. Danefæ-Bestemmelsen og dens Anvendelse. 79 Dette Oldtidsguld fra vor egen Jo rd har noget særlig tiltrækkende ved sig; det er i Sandhed Arven fra Forfædrene, samlet ikke blot ved Kamp, men og- saa ved Købmandsmod og Snildhed. Dette er det Guld, som deres Hjerte hang ved, den tykke, vredne Guldring, der i Bronzealderen vandt sig om Krige­ rens Haandled, alle disse parvis fundne Spiralringe, der samtidig var Kvindernes Smykke. Saa er det smukt i Farven dette gamle Guld, ganske anderledes end det moderne. Ogsaa er det ikke sjælden det reneste og fineste Guld, som nu ikke anvendes. En stor Halsring fra Havnsø, nordvestlig paa Sjæl­ land, er finere end Dukatguld og har en Værdi af 1796 Kr. En anden Ring, fra Strib Jernbanestation, er a f næsten rent Guld, til en Værdi e f 437 K r.; den indeholder kun 5 Dele uædelt Metal mod 995 Dele Guld. Saadant Guld har Oldtidslød, og Æventyret hæn­ ger ved det, naar det findes. Som da en meget fat­ tig, hæderlig Mand med et jordløst Hus fik Lov af Gaardinanden til at grave lidt Tørv i Lavindsgaards Mose, ved Sanderumgaard paa Fyen, og saa fandt 1 1 Guldskaale til en Værdi a f 2200 Kr. E ller da den 11-aarige Vogterdreng ved Hillested i Stevns slog til Maals efter en »Skorsten«, som han havde lavet sig til Tidsfordriv mellem Gæssene, og saa, da han kom løbende for at stille Stenene op igen, fik Foden ind i noget, hvorved han faldt: det var en herlig, 12 Tommer vid Guldring, hvortil intet Sidestykke haves i Museet; den havde en Værdi a f 545 Kr. Eller da den kloge Gaardmandskone i Greve, ikke langt fra Køge Bugt, saa, at Lærlingens Pibekradser var a f det pure Guld. Den var gjoit a f en lang, smukt udarbejdet Guldstang, der var oppløjet paa Gaarden. Engang