NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

8. Danefæ-Bestemmelsen og dens Anvendelse. 77 Hvad der lidligere var indsendt lil Kongerne som Danefæ, maa være indsmeltet. Meget maa ogsaa være gaaet tabt ved, at det fra 16 7 1 af hørte til Grevernes Privilegier at modtage, hvad der fremkom paa deres Grund, en Forret, der bortfaldt ved Grundloven. Saa vidt vides, opbevares der nu paa Grevskaberne kun et eneste vigtigere Stykke, en Haandledsring a f Sølv fra Vikingetiden paa Brahesminde. E t prægtigt Hals­ smykke med Kæde, Perler og Hængeprydelser a f Guld blev fra Grevskabet Bregentved skænket Museet 1809; det var det første Guldfund, der indkom til det unge Museum. Først fra Kunstkammerets Oprettelse under F re­ derik d. III blev Danefæ bevaret i denne Samling; men mangt et Fund blev vistnok hemmeligholdt i det 18. Aarhundrede. Det kan siges, at Danefæ-Be­ stemmelsen ikke fik fuld Gyldighed før ved National­ museets Frem vækst; men siden da kan det sikkert antages, at intet er gaaet tabt. Atter paa dette Punkt har Befolkningens Hengivenhed for Museet været det afgørende; men naturligvis har ogsaa den stigende Oplysning og klarere Retsfølelse indvirket. Som alt nævnt maa ikke blot Værdimetal og egentlige Kostbarheder, men ogsaa sjældne og mærke­ lige Sager fra Oldtiden og fra gammel historisk Tid henregnes til Danefæ. Dog har Museet kun overfor den første Art a f Sager hævdet Lovens Bestemmel­ ser, og det fuldt ud, ogsaa med Hensyn til Genstande, der kun for en ringe Del bestaar a f Guld og Sølv, anvendt som Belægning eller til Ornamenter. Ingen andre Sager er blevet krævet som Danefæ, men dette nærmest fordi det aldrig har været nødvendigt. Man har foretrukket ikke at anvende Loven, idet Sagen altid under den almindelige Velvilje overfor Museet har