NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen
etnografiske Samling kræves en Del mere, end naar vi bevæger os paa den hjemlige og bekendte Grund. Man maa bestandig vide, hvor man er paa Jorden. Landenes Klima og Natur, deres Plante- og Dyreverden maa helst kendes. Hvor lidt forstaar man f. Eks. ellers af Sagerne fra Grønland; den store Rolle, som Lampen spiller, staar i Forbindelse med, at Landet er koldt og skovløst; at Sælen er det vigtigste Nyttedyr, giver Forstaaelsen af Fangstredskaberne; Klæder og Slæder er afpassede efter Klimaet. Og det samme gælder paa alle andre Omraader, hvis Naturforhold de fleste af os ikke kender saa nøje, som dette er Til fældet for Grønlands Vedkommende. Fortræffeligt var det da, om Samlingen ogsaa indeholdt alt, hvad der henhører til selve Landene og deres Natur, for saa vidt som det bidrager til at præge og forme Menneskelivet. Men dette vilde kræve større Plads og flere Midler, end der vilde kunne skaffes i nogen etnografisk Samling. Desuden hører Naturen hen under andre Videnskabsfag, og de der hen hørende Samlinger findes andetsteds, Planterne i det botaniske Museum, Dyrene i det zoologiske, Landenes Jord og Grund i det mineralogiske Museum og endelig Mennesket selv som Naturskabning i den antropologiske Samling. Alt dette maa man ikke søge i et etnografisk Museum, der kun kan inde holde Folkenes Værk og Eje. Men dette sidste udgør blot en Del af alt det, hvormed den videnskabelige Etnografi beskæftiger sig ; hertil kommer desuden Beretningerne om Folkeslagene fra Opdagelsesrejser og Samliv med dem, deres Sprog, den omgivende Natur og selve Menneskenes Udseende °§ bygning. Om a lt, hvad der vides fra det etno grafiske Studium, og som egentlig behøvedes til den 13. Etnografisk Samling som Led af Nationalmuseet. 123
Made with FlippingBook