NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

124 Nationalmuseet. fulde Forstaaelse af Samlingen, kan den kun erindre ved de trykte Sedler, der er anbragt paa Skabene, og ved de smaa, vejledende Landkort, der er ophængt overalt. Andre trykte Sedler giver Oplysning om de enkelte Genstande. Man ser og læser sig frem gennem Sam­ lingen. Og alt imedens fyldes man af en stigende Forundring eller snarere af en dybere og ædlere Følelse. Thi selv den, der er vant til at færdes i Samlingen, kan blive overvældet af denne Mangfoldig­ hed i Menneskelivets Former paa Jorden og af den umaadelige Modsætning mellem Folkene. Her Japa­ nerne før deres Inddragelse under den europæiske Kultur: smukke og fuldstændige Rustninger fra Top til Taa, mindende om Krigerdragten i Europa fra det 16. Aarhundrede — uovertrufne Arbejder i Lak og Porcellæn og en Kunst, hvorfra vor Tids Industri i Europa har suget ny Livskraft — Gudebilleder, der er Udtryk for høje og ædle Forestillinger. Og saa Ildlænderne, halvnøgne, med Smykker af Sneglehuse og Fugleknogler, med Kniven af Muslingeskal som det bedste Redskab og med religiøse Forestillinger, der kun drejer sig om onde Aander. Højst mærkeligt er det dernæst trods den umaade­ lige Forskel mellem de højt civiliserede Japanere, der kun behøvede en Menneskealder igennem at gaa i Europas Skole for nylig at kunne knuse dets væl­ digste Stormagt, og de elendige Ildlændere, der er ganske uimodtagelige for enhver Paavirkning, at finde en Overensstemmelse mellem de to Folk som den, at de begge gør Brug af Bue og Pil. Hos Ildlænderne finder vi Harpunen, dette ejendommelige Jagtvaaben med en Spids, der kun er løst anbragt i Stagen, saa- ledes at den gør sig fri, naar Dyret er truffet; men