NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

122

Nationalmuseet. derimod i modsat Retning, men Asien atter fra Nord til Syd. Man ender rned Persien og med det tyrkiske Rige, altsaa i Lande, der har hørt til den gamle klas­ siske Verden, og som nu halvt hører ind under den europæiske Kultur. Det har ved denne Ordning været tilsigtet, at man baade i det hele og i alt Fald inden for de enkelte Verdensdele skulde begynde med de laveste Kulturer og tillige i de fjerneste Egne. Saa- ledes skulde man faa et almindeligt Billede af den fremadskridende Kultur i Verden. Gennemføres kan dette dog ikke. I Amerika begynder man med de lavtstaaende Eskimoer, hvorefter følger de højere staaende Indianere og de gamle, fremragende Kulturer i Mexiko og Peru; men derefter kommer man atter til de lavere Folk i Sydamerika for at slutte med Ild­ lænderne, der hører til Jordens dybest staaende Folk. Det kunde vel være, at Samlingen baade blev forstaae- ligere og i Virkeligheden vilde være rigtigere opstillet, som dette vil fremgaa af det følgende, om man be­ gyndte ved de højest staaende Folk paa Oldtidens gamle Kulturgrund og nærmest ved Europa for der­ efter at gaa til de fjernere og ringere Folk. Det er paa en Maade en Rejse over hele Jorden, som Samlingen byder. Alle Folkeslag besøges, og de fremviser, hvad de hvert især ejer og formaar, i det daglige Liv, ved Fester, og paa det religiøse Omraade. Man lærer Folkene nøje at kende, saa vidt som dette kan ske gennem deres Værk. Og man faar Selvsyn heraf; det blev foran om Oldsagerne sagt, hvor meget Sagerne selv er at foretrække for Beskrivelser og Af­ bildninger. En umaadelig Sum af Kundskab findes lagt tilrette til let og hurtig Tilegnelse, ganske som dette er Tilfældet i den danske Samling. Men det skal tilstaas, at der til Opfattelsen af den