NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

9 2 HENRIETTE SKRAM Haand Løbenummeret paa den sidste fa ste Elev. Det var 2103. (De »løse« Elever, o: de, der kun deltog i enkelte Fag, havde aldrig Løbe­ numre, men deres Tal maa sikkert sættes til over 1000). Under Tallet staar Tilføjelsen: »Her sluttes Privatlærerindeskolen med 24 Elever, for­ delt i 2 Klasser. Den har bestaaet siden 1851.« Men allerede i Oktober 1911, da den første sociale Klasse skulde op­ rettes, og intet nyt Lærerindehold begyndes, havde Fru Hahn trukket sig tilbage. Hendes og det gamle Kursus’ sidste Skoledag var 27. Oktober 1911. Da samledes i Festsalen foruden Lærerne det afgaaende Hold og de faa Elever, der endnu havde eet Læreraar tilbage, og fra Katederet talte Fru Hahn sidste Gang til »sine kære unge«. Frøken Zahle kunde paa Grund af Sygdom ikke være til Stede, det havde vel ogsaa været for svært for hende at være med til at skrinlægge sin Ungdoms første store Gerning, men fuldt ud i hendes Aand lød Fru Hahns Ord. Hun talte over O rdet: »Fra nu af skal I sé Himlen aaben, og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskenes Søn,« og hun øn­ skede for de unge, endnu uprøvede Sjæle, hun havde for sig, at Himlen bestandig maatte være aaben over dem, og at de maatte sé den aaben. Hun ønskede, det maatte times dem a t sé »Guds Engle stige op og ned, hvor Herren som helst er inde,« og hun bad dem mindes, at »hans Ven­ ner de bringe god Besked og skyde dem Raad i Sinde.« Hun bad dem al­ drig slippe Visheden om, at der gaar lynsnare Bud mellem Himmel og Jo rd , at der gives Svar paa Bønnen, som der gives rene Tanker og gode Raad, men hun mindede dem tillige om, at det ikke var en Lampens Aand, der kom med alt, hvad de ønskede , men Guds Sendebud, der bragte dem alt, hvad de trængte til. Ingen, der var til Stede, glemmer denne Stund. Det var en skøn og værdig Afslutning for Frøken Zahles gamle Kursus! Forgæves har det ikke levet og virket i henved to Menneske­ aldre, en Høst i Mangefold er indvundet af dets Udsæd, og en rig Arv har det efterladt. Gid der aldrig maa savnes friske, varme Kræfter til at løfte d e n !