NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

AF ALMUELÆRERINDESKOLENS SAGA TO TIDSBILLEDER Af CHRISTIANE LUND 1 1840erne talte den svenske Forfatterinde Fredrika Bremer med en »klog og vaagen« Biskop om Lærerinders Ansættelse i Folkeskolen. Hendes varme Ord fik det Svar af Biskoppen: »De duer ikke!« en stor Haandbevægelse og igen: »De duer ikke, i Skolen maa det være Skole­ rnes tere.« Da Jomfru Pauline Worm i 1858 havde indsendt en Skrivelse til det store Lærermøde i Aarhus og indtrængende anbefalede at ansætte Kvin­ der, der havde bestaaet en Duelighedsprøve, baade som Lærerinder og Bestyrerinder af offentlige Skoler, viste der sig paa Skolemødet at være Stemning for det. Overskoledirektør Monrad udbad sig nu Biskopperne Brammers og Martensens samt Skoledirektør Borgens Mening om det. De danske Biskopper mente vel egentlig det samme som deres svenske Broder, om end deres Ord var mere afrundede. Biskop Brammer troede, at de offentlige Skoler, »baade i didaktisk og pædagogisk Henseende vilde lide ved Kvinders Ansættelse, og desuden vilde Lærerinders Fremtræden i det offentlige Liv let faa en uheldig Indflydelse paa deres Karakter. Hvad siger ikke Apostelen Paulus i 1. Kor. 14, 34 og 1. Tim. 2, 12: han vil ikke have Kvinder udvalgt til offentlige Lærerposter. Biskop Martensens Dom gaar i lignende Retning: »det vil stride mod sunde pædagogiske Principper, om Staten indrettede særlige Prø­ ver for Kvinder, maaske endogsaa oprettede Kvindeseminarier,« — »i Almueskolen bør der være streng Metode og Orden, der i Regelen ikke kan forudsættes hos en Kvinde, og hvis Udførelse kræver en Mand, hvad ogsaa gælder om Opretholdelsen af den Disciplin, der er for­ nøden.« Læser man i Martensens Etik, endnu i Udgaven 1878, Afsnittet om

Made with