NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

N A T A L I E Z A H L E S N Æ R M E S T E M E D A R B E J D E R E

Barneskolen og hele Institutionens Overbestyrerinde. Hun havde her rig Brug for sin Intelligens, for sin almenpædagogiske Indsigt og ikke mindst for sin vante Energi. Om Morgenen Kl. 9 stod hun paa Katederet i Fest­ salen, og Kl. j 9? naai Skolen var tom, saa man hende langsomt gaa op med alle sine Papirer til Privatlejligheden, hvor Arbejdet tit fortsattes om Aftenen. Om hendes Ledelse af Eksamensklasserne vil der blive talt andetsteds i dette Skrift. Det udadtil mest epokegørende var hendes stærke Fastholden af, at den unge Pige ikke maatte tage Præliminær­ eksamen i samme Alder som Drengene. Skønt hun sammen med sin mangeaarige Erfaring havde de stærkeste fysiologiske Kendsgerninger for sig, mødte dette Standpunkt megen Modstand. Da Skoleloven 1903 skulde forberedes, blev Spørgsmaalet brændende. Som Medlem af den nedsatte Kommission og støttet af de københavnske Pigeskolers Bestyrer­ forening, som hun var Formand for, fik hun den nuværende Pigeskole­ eksamen indført. Hvad der end kan siges for og imod den, maa det ikke glemmes, at det utvivlsomt var hendes Energi, der fik indført en Ord­ ning, der muliggør, at der i Almenskolen kan blive Plads for nogle kvinde­ lige Fag, og at det forcerede Arbejde i nogen Maade kan indskrænkes for de unge Piger. Ogsaa paa anden Maade faldt hendes Ledelse i udadtil bevægede Aar. Privatskolernes vanskelige økonomiske Stilling medførte i 1901 den Sam­ menslutning, der kaldes »De forenede Skoler«. Lederne af denne Bevæ­ gelse ønskede Tilslutning fra Pigeskolerne, idet de hævdede Solidaritetens Betydning og Nødvendigheden af at hæve Lærernes Gager. Frøken Skram — og i Tilslutning til hende de øvrige af Skolens Bestyrelse, ikke mmdst Frøken Zahle selv — saa dog en Fare i at give Afkald paa Sko­ lens Frihed, selv om det foreløbig kun var paa det økonomiske Omraade, og medens flere a f Pigeskolerne fandt det rigtigst at danne en Sammen­ slutning i Lighed med Drengeskolernes, var N. Zahles Skole blandt dem, der ønskede at bevare deres Selvstændighed. Den sidste afgørende Kamp om dette Standpunkt faldt efter Frøken Skrams Tid; men hun var en ivrig Forkæmper for, at Skolen skulde beholde sin private Karakter, sam­ tidig med, at hun, som selv havde levet i de lave Lønningers Tid, var meget forstaaende over for Lærerstandens Krav om bedre Kaar. I 1911 oprettedes de sociale Klasser som et Forsøg paa at give den kvindelige højere Almenskole en tredje, specifik kvindelig Linie. Ved