NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

M A R T H A S T E I N T H A L

46

Hun kunde udtale, at hun saa sin Begrænsning i, at hun var Autodi­ dakt, og i, at hun havde levet for isoleret til at kunne give nogen værdi­ fuld Indsigt i Samfundsspørgsmaal. Derfor var hun ikke altid glad ved at følge sine Elever op til Studentereksamen. Men ogsaa Elever fra Ar­ tiumsklasserne bruger stærke Lovord om hendes Undervisning. En Elev fra disse Klasser udtaler ikke alene, at hun i Kraft af sin Intelligens for- maaede at ridse et uforglemmeligt Billede op af Personer, Tider og Be­ givenheder, men ogsaa: »Hun lærte os at se Kontinuiteten og at søge efter Aarsag og bedømme Virkningen, hun anstrengte sig for at lære os at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, forgængeligt og uforgængeligt og gjorde sig til Talsmand for et nærmest aandsaristokratisk Livssyn. Hun har altid mindet mig om en romersk Prælattype; en saadan mandig, smidig Intelligens og et saadant storliniet Tankesæt har jeg egentlig kun truffet hos eet Menneske, nemlig en meget fremragende Jesuitpater.« Da den Dame, der skriver dette, selv er Katolik, tilføjer hun, at denne Sam­ menligning for hende er Udtryk for den største Anerkendelse og Vene­ ration. Mange Vidnesbyrd af den Art lyder og vil sikkert lyde om Henriette Skrams Historieundervisning. Hvilke andre Typer af Historielærere Tiden end har frembragt og vil frembringe, kan jeg umuligt tro andet end, at hun og det, hun repræsenterer, vil bevare sin almengyldige Plads — ikke mindst i Pigeskolen. Men Henriette Skram var ikke blot Lærer. Hun indtog ogsaa Første­ pladsen som Leder efter Frøken Zahle selv. I 1877, da Skolen flyttede ind i det nye Hus, blev hun Forstanderinde for de øverste Klasser i Barneskolen. Senere var hun særlig Leder for Fortsættelsesklassen og de Klasser, der forberedte til Almindelig Forberedelseseksamen, og i Aaret 1900 blev hun Frøken Zahles Efterfølger som Overbestyrerinde. I Tiden før dette skete, laa hun meget syg paa Diakonissestiftelsen. En af de Dage, da Sygdommen var mest kritisk, mødte Frøken Zahle en Ven paa Ga­ den, til hvem hun udtrykte sin Bekymring for Frøken Skram. Vennen sagde: »Hvordan det end gaar, maa vi jo tro, at det er Guds Vilje, der sker.« »Ja, Guds Vilje ske!« svarede Frøken Zahle, men brød i det samme skarpt ud: »Men jeg vil da haabe, hun kommer sig.« Og hendes Haab gik i Opfyldelse. Frøken Skram kom sig og beklædte i 13 Aar den van­ skelige og tit byrdefulde Stilling samtidig at være den øverste Leder af