NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

48

M A R T H A S T E I N T H A L

Privatlærerindeskolens samtidige Ophør mistede hun Fru Hahn som sin Medarbejder, og to Aar efter afsluttede hun selv sin Livsgerning som Lærer og Leder i N. Zahles Skole. Det var d. 4. Ju li 1913, en af de største Mærkedage i Skolens Historie. Frøken Zahle var fast bestemt paa at tage ind fra Vedbæk for at være med; men hun følte sig, da Dagen kom, for svag. Det var kun en Maa- nedstid før hendes Død. Der faldt mange gode og stærke Ord. Særlig vil maaske mindes, hvad Prof. Drachmann, der samme Dag fratraadte som Lærer ved Skolen, sagde. Han udtalte: »De, kære Frøken Skram, modtog Skolen af Frøken Zahles Haand solidt underbygget og udformet 1 alle sine væsentlige Dele — Deres Opgave maatte blive at bevare det vundne, men at bevare det som levende Værdi, at tilpasse det efter Tidens skif­ tende Krav. De har løst denne Opgave, som ingen anden kunde have gjort det. De har herunder ogsaa haft at hævde Skolens Tradition foi Rummelighed og Menneskeforstaaelse over for Medarbejdere og Elever. Opgaven var for Dem netop paa dette Punkt maaske endog vanskeligere, fordi Deres Karakter fra Naturens Haand er skaaret i skarpere Limer end Frøken Zahles, Deres Sympatier og Antipatier, om ikke stærkere, saa dog dybere adskilt, eksklusivere og fastere end hendes. De har, om jeg ikke tager fejl, her maattet arbejde alvorligt med Dem selv. Men De har gjort Arbejdet, og det er ikke blevet uden Løn. Vi, Deres Medarbej­ dere, har i den Tid, De har ledet Skolen, alle med Beundring set Dem skride fremad i Mildhed og mangesidig Sympati, saaledes at vi nu, da De tager Afsked med os, bevarer Billedet af en Personlighed, hvis kraf­ tige, ja lidenskabelige Væsen med Aarene afklarede sig til en Elskelig­ hed’, som i alt Fald paa os, der har kendt og holdt af den yngre Frøken Skram, virker dobbelt betagende.« Efter at Frøken Skram har forladt Skolen, har hun levet stille for sine Nærmeste, ikke mindst for sin Plejedatter og dennes lille Pige. I de første Aar kom hun af og til paa Skolen og fængslede fra Festsalens Kateder igen unge og gamle med sine Skildringer, og i 1916, da Frøken Zahles Monument blev afsløret, var det hende, der stod paa Talerstolen i Ø r­ stedsparken. Ellers har hun syslet med sin store Korrespondance og med litterært Arbejde. Dette er ikke noget nyt for hende. Midt i sin travle Skolegerning fandt hun Tid til at give skriftlige og mundtlige Indlæg i de foreliggende pæ­ dagogiske Spørgsmaal. Hendes Artikler findes væsentligst i »Vor Ung