NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

N A T A L I E Z A H L E S N Æ R M E S T E M E D A R B E J D E R E 4 5 afspejler sig i en Udtalelse som denne, og det var vel ogsaa den, der mest af alt bestemte Valget af og gennemglødede hendes berømte Person­ skildringer. Hun følte sig i Samklang med de stærke Sjæle, men kun for saa vidt deres Energi var rettet mod et ophøjet Maal. Napoleon hadede hun, fordi hans Energi efter hendes Mening ikke havde noget Maal uden for ham selv. Men Njal og Gunnar fra Hlidarende, Gustav Vasa og Karl den Tolvte, Jeanne d ’Arc og Leonora Kristina, af dem lærte hun selv og gennem hende hendes Tilhørere Kunsten at leve. Det maa dog ikke forstaas saaledes, som om hendes egen Personlighed saa at sige gik igen i de forskellige Skikkelser. Dertil var hun som Kunstner og som Pædagog for ydmyg over for sin Opgave. Kun paa eet Omraade traadte hun selv frem. Det var, naar det gjaldt de store Begivenheder i Fædre­ landets Historie, særlig dem, hun selv havde oplevet. Saa faldt Sløret, og man saa den glødende Patriot og Skandinav, ikke Chauvinisten; dertil var hun for redelig; men det Menneske, som selv havde sin Sjæl i disse Oplevelser, og som derfor kunde skildre dem saaledes, at Tilhørerne følte, at det ogsaa var noget, der i ganske særlig Grad »kom dem ved.« En Elev har fortalt om, hvor greben Klassen var, da hun fortalte om Rømningen af Dannevirke, og da hun til sidst sagde: »Børn, naar I en­ gang skal have en stor Glædesfest, Bryllup, eller hvad det nu kan være, saa maa I ikke fejre den d. 5. Februar.« Foruden Personerne skildrede hun ogsaa mesterligt de store sammenhængende Begivenheder, Perser­ krigene og den franske Revolution, og Kunsten, Parthenon og de ægyp­ tiske Templer. Til alt dette havde hun en mægtig Hjælp i sin sjældne Veltalenhed. Det var en ejendommelig Veltalenhed, ordrig med lange Perioder, hvor Traaden dog aldrig blev sluppet, prægnant i Valget af Detailler, krydret med ironisk og humoristisk Sans og til Tider baaret af stærk Patos. Saa særpræget var hun i sit Ordvalg, at en af hendes bed­ ste Elever, da hun selv skulde undervise i Historie og trods al Beundring for sin Mester gerne vilde være selvstændig, maatte arbejde for at løsrive sig fra de Udtryk, Henriette Skram havde brugt i den enkelte Fortæl­ ling; de var næsten ikke til at komme bort fra. Hendes Undervisning var imidlertid ikke alene baaret af »det levende Ord«. Hun benyttede gerne historiske Digte, hvoraf hun har udgivet en Samling, og hun krævede ikke saa lidt lært. Hun begyndte saaledes ofte Timerne med at slaa de saakaldte »Milepæle«—hvad vi vilde kalde Mind- stefordringer—fast, og hun har udgivet en Oversigt til Hjælp til Repetition.